Château Suduiraut

En af de ypperste ejendomme i hele sauternesregionen, Château Suduiraut, ligger i den sydlige ende af kommunen Preignac, tæt på storebror Château d’Yquem. Ejendommen dækker et areal på mere end 200 hektar, men kun omkring 90 hektar er beplantet med vinstokke. Det er overvejende Sémillon (90%) og de resterende 10% er Sauvignon Blanc. Markerne med den bedste placering har en undergrund, der primært består af sand og grus.

 

Vinene fra Suduiraut er fantastiske, parfumerede, friske, fede og med en imponerende finesse. Château Suduiraut tiltrækker sig hvert år en masse opmærksom fra vinfans og alverdens vinskribenter, og vinen opnår altid en høj score. I de absolut bedste årgange ligger Suduiraut i toppen i Sauternes.

 

Slottets historie kan føres helt tilbage til slutningen af det 16. århundrede, hvor Leonard de Suduiraut, der var medlem af parlamentet i Bordeaux, giftede sig med Nicole d'Allard i 1580. Hendes familie ejede den jord, hvor slottet og markerne ligger i dag. Det nuværende slot var imidlertid ikke opført på daværende tidspunkt. Det blev det først mange år senere. Og det var en trodsreaktion fra Leonard’s barnebarn Grev Blaise de Suduiraut. Familien Suduiraut var raget uklare med den lokale guvernør d'Epernon, som i et raserianfald havde tvunget familien til at jævne ejendommen ved jorden og genopbygge den. I denne byggeproces skabte barnebarnet Grev Blaise de Suduiraut, i trods, ét af Bordeaux’ fineste slotte, og han omgav slottet med de smukkeste haver, som man stadig den dag i dag kan beundre ved besøg på ejendommen. Haverne blev tegnet af arkitekten André Le Nôtre, der også var ansvarlig for skabelsen af Solkongens haver ved Versaillesslottet, Tuilerierne i Paris, samt haverne ved en lang række andre historiske franske ejendomme.

 

Efter Blaise de Suduirauts død blev ejendommen videreført af hans datter Marie-Anne. Ved hendes død blev det arvet af hendes nevø, Joseph du Roy. Derefter blev ejendommen videreført af en anden parlamentariker, Jean du Roy, og derefter Louis-Guillaume du Roy i 1788. Efter hans død overtog hans enke Marie-Rose-Louise Le Tellier. Hun havde imidlertid ingen arvinger, og ved hendes død blev slottet testamenteret til hendes bekendte, Nicolas Edme Guillot. Guillot opkøbte naboejendommen Castelnau i 1831, og dermed blev Suduiraut udvidet til 195 hektar, der dog primært var beplantet med blå druer. Det var på det tidspunkt helt naturligt at producere røde vine i området. Castelnau-navnet ses stadig i dag, som slottets andenvin ”Castelnau de Suduiraut” netop er opkaldt efter. Den nye store ejendom blev arvet af Guillots sønner efter hans død, og de var også ejerne i 1855, hvor Suduiraut blev medtaget i den nye klassificering af Sauternes og Barsac. Suduiraut blev rangeret som 1. Cru.

Selvom det var familierne ”Blaise de Suduiraut” og ”du Roy” der etablerede og konsoliderede ejendommen, er der nok indehavere fra de sidste år af det 19. århundrede, der fortjener mest ros for virkelig at have sat skub i kvaliteten på Suduiraut. Fra 1875 var den nye ejer Henri-Ferdinand Rabourdin, som dog hurtigt forærede ejendommen til sin datter, der var gift med ingeniøren Emile Petit de Forest. De fulgte op på den succesfulde placering i 1855-klassifikationen, og under deres ledelse udviklede Château Suduiraut sig, og slottet modtog et hav af priser og udmærkelser, startende med en ministeriel guldmedalje i 1867. I 1897 modtog Emile Petit de Forest bl.a. en udmærkelse for hans arbejde med at genoprette vinmarkerne ved at pode vinstokkene på amerikanske grundstammer. Selvom det i dag er et ganske almindelig begreb at anvende podede stokke, var det på dette tidspunkt en ny og meget innovativ løsning på at forhindre vinlusens angreb på vinstokkenes rødder (phylloxera). Emile Petit de Forest døde i 1899. I en årerække (indtil 1929) var det hans hustru der førte slottet videre. Derefter overtog datteren Isabelle Petit de Forest og hendes mand, Alfred de Girodon-Pralong, ansvaret for Château Suduiraut. 

 

Det næste årti blev en svær tid for slottet. Smagen skiftede fra de søde vine mod de mere tørre. Den økonomiske depression og krig gjorde det blot endnu værre, og i 1940 måtte de sælge slottet. Den nye køber var industrimanden Leopold-Francois Fonquernie. Han gav igen slottet et kvalitetsmæssigt skub i den rigtige retning ved bl.a. at renovere både vinmarker og selve slottets produktionsfaciliteter. Det store opsving udeblev dog, og Château Suduiraut får desværre en meget lang og ustabil periode, hvor fejlbeslutninger i kælderen og en satsning på kvantitet præger ejendommen. Slottet når i denne periode aldrig op på et niveau der retfærdiggør placeringen i klassifikationen. Der mangler fornyelse og en helt ny strategi. Vendepunktet kommer i 1992, hvor slottet sælges til AXA Millesimes, der er et datterselskab af forsikringskoncern AXA. 

Og fra midten af 1990´erne formår selskabet at bringe Château Suduiraut tilbage i det skylag, som slottet fortjener. I nyere tid er Château Suduiraut fremragende, og i de absolut bedste årgange indtager Suduiraut igen toppen i Sauternes.

Filter
up-arrow down-arrow
up-arrow down-arrow
up-arrow down-arrow

{{::text.PRODUCTPAGE_IMAGE_DISCOUNTGROUP_TEXT}} {{product.productGroupPercentage}}

{{::itm.name}}
{{product.productGroupPercentage}}

Bliv klogere på Bordeaux

Nye trends i Bordeaux - Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille

Nye trends i Bordeaux - Verdens vigtigste vinregion står aldrig stille

Nye trends i Bordeaux I verdens vigtigste vinregion sker der hele tiden noget nyt...

Læs mere
CIVB - Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux

CIVB - Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux

CIVB er Bordeaux´ vinråd, der blev etableret i 1948, og rådet...

Læs mere