Om Bordeaux Årgang 2020

Oprettet d.

Endnu en utraditionel kampagne venter

Årgang 2020 vil, ligesom 2019, helt sikkert blive en utraditionel ’en primeur’ kampagne. Men i år er vi dog blevet så meget klogere, at vi nu ved, at det sagtens kan fungere rigtig godt alligevel. 2019-kampagnen var udfordrende for alle involverede; den kom sent i gang, med begrænsede smage-muligheder, og var hurtigt overstået igen. Med vine der generelt blev anset som mindst lige så gode som årgang 2018, og med solide prisfald i forhold til året før, var der masser af interesse fra både bordeaux-fans og vin-investorer. Hos 1855 CRU kunne vi netop sidste år byde mange nye kunder velkommen, både med og uden ’en primeur’-erfaring.
 
Også i 2020-kampagnen, er der brug for at tage nye og innovative værktøjer i brug, og derfor afholdes den velkendte ’en primeur’-uge i år i 10 forskellige byer i slutningen af april. Igen i år har man også været nødsaget til at fragte vinprøverne til anmelderne, i stedet for som vanligt, at fragte anmelderne til vinprøverne.
 
Hvad med selve årgangen?
Årgang 2020 har været en udfordrende årgang at håndtere for slottene. Afstandskrav, mundbind og masser af håndsprit. Løbende afspritning af kurve og værktøj. Alt har taget længere tid. Men på trods af alt dette, lykkedes det at få høsten i hus, da druerne var på deres bedste.
 
De foreløbige meldinger om årgang 2020 er ret entydige; kvaliteten er høj, kvantiteten er lav. 
 
Ligesom 2016, 2018 og 2019 er 2020 en årgang præget af et mildt og vådt forår, en lang tør sommer og af en meget varm og tør høst. Generelt i Bordeaux er udbyttet omkring 10% mindre end i 2019 og 2018, der begge lå tæt på 10-års gennemsnittet. 2020 er dermed en af de tre mindste årgange i de seneste ti år, set i forhold til udbytte (De andre to er 2013 og 2017). Men i modsætning til 2013 og 2017 er faktorerne der bidrager til det mindre udbytte, mere komplekse – og i manges optik repræsentativt for klimaforandringer. Derfor er det ikke tænkeligt at tænke på udbyttet i 2020 som ’det nye normale’. Udbyttet blev reduceret på grund af tre nøglefaktorer: meldug i et langt vådt forår, tørke i en varm tør sommer (54 officielle tørkedage) og hedebølge midt i september. 
 
Der er dog relativt store udsving i udbyttet i de forskellige appellationer. De hårdest ramte appellationer af mindre udbytte er dem i det sydlige Médoc (Margaux og St. Julien) og dem syd for Bordeaux (Pessac-Léognan og Sauternes/Barsac) hvor tørken var mest udbredt.
 
Kvaliteten
De generelle udmeldinger fra slottene er, at de er meget tilfredse med årgangens kvalitet, og der bliver sammenlignet med 2019 – og lidt højere end 2018.
2020 har potentialet til at blive særdeles udmærket. I betragtning af de klimatiske forhold, kommer de bedste vine sandsynligvis fra Pomerol, St. Émilion, Pauillac og St. Julien, med terroirs med god dræning, og kapacitet til at klare de stressende vandbetingelser.

Anmelderne udtrykker også særdeles stor tilfredshed med årgang 2020 - se deres kommentarer til årgangen nedenfor.

 

Et turbulent 2021 får indflydelse på kampagnen
Vækstsæsonen er i fuld gang for årgang 2021, og den er allerede forløbet meget turbulent. Som sidste år er logistikken udfordret af pandemien, og det gør arbejdsbetingelserne i marken svære. Men også klimaet har indtil videre haft en stor negativ indflydelse. Hele Bordeaux har været ramt af frost i april, nogle steder ned til under -5°C. Vinbønderne gør deres bedste for at minimere skaderne med forskellige tiltag, men der er ingen tvivl om at skaderne vil påvirke udbyttet.

Det vil få indflydelse på ’En Primeur’-kampagnen for årgang 2020, hvor der vil blive taget hensyn til den forventede mindre volumen i årgang 2021, når det besluttes hvilke mængder og priser der skal tilbydes i forsalg.

Derfor er vores klare anbefaling at man holder sig opdateret og reagerer hurtigt, da mængderne kan være meget små på flere af vinene. Du kan her tilmelde dig vores daglige opdatering af frigivne vine.
 
Vi ser frem til at smage og vurdere de fadprøver der er på vej, og vil herefter opdatere denne vurdering.

Har du spørgsmål opfordrer vi dig til at kontakte os. Vi er her for det samme. Du kan ringe på telefon 54 92 18 55 eller skrive en mail til: info@1855cru.dk

 

 

 
 
 

Det siger andre om Bordeaux Årgang 2020:

 

Wine Spectator: The Social Distance Vintage

I sin garage har Jane Anson indrettet et sindrigt system, til modtagelse af de mange fadprøver fra Bordeaux. I skrivende stund har hun smagt sig igennem 160 fadprøver, og der tegner sig et klart billede af årgangen. Hvor venstrebredden minder mere om 2016, end 2018, har højrebredden store ligheder til 2018. Men alt i alt tegner 2019 til at blive en årgang af ekstremt høj kvalitet.

► Læs mere om en årgang i skyggen af en pandemi

 

Jancis Robinsons høstrapport: Et rigtig godt, men varieret år, med udmærket potentiale.

I en meget omfattende gennemgang af høståret 2019 i Bordeaux, gennemgår Jancis Robinson styrker og svagheder, af det hun kalder en 'meget god til excellent' årgang.

► Læs Jancis Robinsons høstrapport her.

 

James Suckling: Tredje store Bordeaux årgang på stribe - særligt Merlot fremhæves

James Suckling har som altid haft travlt med at smage årets 'En Primeur'-fadprøver, og har frigivet anmeldelser af flere hundrede prøver på sin hjemmeside. Han er generelt meget imponeret over Bordeaux årgang 2020.

► Læs James Sucklings Tasting Report 'En Merlot-årgang'

► Læs James Sucklings Tasting Report 'Tredje store årgang på stribe'

 

Liv-Ex: 'Saturnalia høst-rapport' - et teknologisk projekt

Et hold hos Ticinum Aerospace, benytter satellit- og vejr-data, kombineret med fakta om geologi og topgrafi, til at danne en algoritme, der efter sigende kan forudsige kvalitet, anmelderpoint og prisudvikling. 

► Læs mere om den teknologiske løsning her.

► Læs rapporten her.