Hurtig levering
Hurtig levering af lagervarer - 1-2 hverdage
Fragt kr. 95,- Fri fragt v/ køb over kr. 2000,-
Personlig vejledning
Personlig vejledning på telefon eller chat

Vin er en god og sikker opsparing

Oprettet d.

Vin er en god og sikker opsparing

Der er flere forskellige gode grunde til, at investering i vin er en fornuftig pengeanbringelse. Køber man de rigtige investeringsvine, kan man på sigt forvente en god udvikling i prisen og dermed et godt afkast.

 

Først og fremmest skyldes værdistigningerne en stigende efterspørgsel og en konstant produktion. Flere og flere mennesker rundt om på kloden har både råd til, og appetit på, at smage nogle af de bedste vine, der produceres, og de starter som oftest i Bordeaux. Jo flere vine der drikkes af de store vine, jo mindre bliver udbuddet.

 

Hertil kommer, at mange rige mennesker i eksempelvis Asien køber vinen af præstigemæssige årsager. Ifølge organisationen Oxfam, er der nu 1.646 dollar-milliardærer på verdensplan og det er flere end dobbelt så mange som ved starten af den finansielle krise. Mange af disse super rige mennesker drikker kun de bedste vine. Samtidig er produktionen konstant, dog med udsving i de enkelte høstår.

 

I mange tilfælde er produktionen ligefrem faldet i takt med at slottene har øget kvaliteten af vinen, ved at nedsætte høstudbyttet. En stigende efterspørgsel sammenhold med en konstant, og nogle gange faldende produktion, er altså med til at holde en hånd under prisudviklingen. Hertil kommer de prisstigninger, der er et resultat af en løbende inflation. Når vinen siger i pris, vil prisen på tidligere årgange typisk stige samtidig.

 

Læs mere om investering i vin