Historien om Clairet

I 11–12 hundredetallet lavede man vinen noget anderledes, end man gør i dag. Flaskelagring eksisterede ikke, og vinen blev opbevaret på fad. Den blev skænket op, og overskuddet efter måltidet blev hældt tilbage på fadet. Fadene blev hverken toppet op eller lukket forsvarligt, og vinens konstante kontakt med omgivelserne før til iltning. Derfor skulle vinen drikkes ung, helst allerede i foråret efter høsten. De fleste hvidvine kunne drikkes kort efter gæringen. Rødvinene skulle lagre lidt for at dulme på bitterstoffer og urenheder. For at frembringe en vin, der kunne drikkes meget tidligt, blev grønne og blå druer blandet efter høsten, presset, og gæret sammen. Vinen blev roséagtig og fik navnet Clairet. Det er en betegnelse, der i Storbritannien har hængt på vinene fra Bordeaux indtil i dag, hvor man stadig benævner rødvinene fra Bordeaux som ”Claret”.

I dag produceres Clairet som en rosé, hvor mosten har længere kontakt med drueskallerne, og vinen fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en Bordeaux Rosé. Vinen kan produceres i hele Bordeaux regionen. Det er ofte Merlot, der dominerer i disse vine, men også Bordeaux’ andre blå druetyper kan indgå.

Vinen har ofte en lækker indbydende og appetitvækkende duft af jordbær, ribs eller granatæbler. Det er friske og læskende vine med en silkeagtig struktur og ofte med et moderat lille tanninbid.

Clairet kan med fordel drikkes køleskabskold som aperitif, og i sommermånederne til picnic eller grillretter på en varm aften. Clairet skal typisk drikkes 1-2 år efter høståret.